Nr. 3 41. årgang

”KRISTENDOM ER NOGET, MAN GØR”
- ELLER HVORDAN ER DET NU, DET ER?

 I en af vore aviser læste jeg forleden en artikel, der gengav et interview med en amerikansk præst. Præsten udtalte heri første del af overskriften: ”Kristendom er noget, man gør”.

Det lyder jo også meget sympatisk. Præsten fortalte, at han som barn var kommet i en amerikansk luthersk kirke sammen med sine forældre. Og på et tidspunkt syntes han, at det ikke var nok at høre Guds ord. Det var lige så vigtigt - eller vigtigere - at gøre noget. I dette tilfælde socialt arbejde m.v.

Når vi ser på det amerikanske samfund, forstår vi godt hans tankegang. Voldsomme sociale forskelle og udbredt social nød. Som i størstedelen af verden. Men spørgsmålet er alligevel, om præsten har ret, når han siger, at kristendom er noget, man gør?

Hvis det er rigtigt, så er kristendom reduceret til noget, vi præsterer. Som alt muligt andet i vort liv. Så er der også her noget, vi skal leve op til. Som i skolen, på arbejdspladsen, i idrætsklubben osv.

Men det er faktisk det modsatte, Jesus af Nazareth siger. Han fortæller os, at Gud holder af os, som vi nu engang er. Han håber og ønsker selvfølgelig, at vi vil behandle hinanden ordentligt (buddet om næstekærlighed/medmenneskelighed).

Men det håb og den forventning kommer først som en følge af, at han omfatter os med sin kærlighed. Som det står udtrykt i Johs.3,16: ”Således elskede Gud verden, at han gav sin søn, den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.”

Guds kærlighed til os er forudsætningen for, at vi kan vise kærlighed/venskab/hensynsfuldhed over for hinanden. Det er ikke sådan, at vi først skal vise, hvor gode vi er over for hinanden, og så vil Gud tage stilling til, om han vil give os sin kærlighed.

Hvis det var sådan, ville det blot forøge det præstationsræs, som vi møder alle vegne i vor hverdag. Og endda gøre det på det allermest følsomme område: troens område, hvor vi spørger efter selve meningen med vort liv.

Evangeliets tale til os er: Gud elsker dig. Og derfor skal du bringe den kærlighed videre til dine medmennesker. For når man har fået så stor en gave, kan man slet ikke lade være med at dele den med andre.

Så kristendom er altså noget, vi hører, - nemlig Guds kærlighedserklæring til os - og dernæstnoget, vi som næstekærlighed/medmenneskelighed bærer med ud til hinanden.

                                                                                                                         Erik Johansen