Lad julesorgen slukkes

Denne mærkelige bøn synger vi juleaften, når vi danser om juletræet eller når vi er i kirke. Bønnen stammer fra Grundtvigs salme: ”Velkommen igen, Guds engle små” (salmebogen nr. 99). Den lyder: ”Vor Fader i Himlen! lad det ske, lad julesorgen slukkes!”

Men jul – handler det da ikke om den glæde, der er så stor, at den skal være for hele folket, sådan som det lyder i juleevangeliet: at Gud lod sig føde julenat som et menneske ligesom dig og mig? Jo! Og netop fordi glæden er så stor, lyser den igennem det, Grundtvig kalder for julesorgen. I lyset af glæden får vi plads til at mærke vores sorg. Julesorgen kender vi fra os selv. Det er måske sorgen over, at et bestemt, kært menneske mangler juleaften, eller bare mangler i vores liv. Eller sorgen over, at vi ikke føler os set og hørt, men sat ud på et sidespor og glemt. Eller sorgen over, at vi selv eller én, der står os nær, lider af angst eller er syg og ensom. Men det kan også være sorgen over os selv, den dag vi gør os klart, at vi ikke er så gode, som vi gerne ville være – sorgen over, at vi gør hinanden ondt. Den sorg er måske den allersværeste, fordi den er en del af det, at være menneske. Den kan vi ikke tænke os fra, den må vi bære på: hvor fattige vi er i lyset af Guds godhed. 

Hvis vi ser os om i vores liv, er der fuld af mennesker – vi møder dem på jobbet, på gaden og i byen, til håndbold og svømning, på face book og twitter, når vi køber ind og henter og bringer børn - ja overalt, hvor vi færdes. De fleste ser fine ud. Derfor er det også mærkeligt at tænke på, at selv dem, der ser rigtig godt ud, rummer den samme sorg som os, bare fordi de er mennesker: den julesorg, som Grundtvig beder Gud om, må slukkes.

Kristendommen er ganske klar og realistisk. Den lægger ikke skjul på, at det onde findes i verden, og at ethvert menneske er i stand til at gøre ondt. Kristentroen lover os altså ikke idyl, heller ikke her op til jul, hvor vi hygger os med juleknas og nisser. Til gengæld lover troen os noget andet og langt mere værdifuldt: vores synders nådige forladelse ved den Jesus Kristus, som gik foran os igennem døden til sin Faders rige.

Og det er den glæde, der skal bære os i den mørke tid op til jul, og igennem julen, om på den anden side af nytår: at hjælpen er nær, uanset hvor fattige vi er, og hvor lidt vi evner at gøre godt. For Gud lod sin søn føde som et menneske for at hjælpe os med at bære, at vi er mennesker på godt og ondt – og give os mod til at se hinanden i lyset af hans kærlighed.

 Jeg vil ønske jer alle en glædelig advent og jul.                  

Ingeborg Kaels