Forsidebillede kirkeblad

Forsidebilledet

er malet af Arne Haugen Sørensen. Billedet hedder Hjemkomst. For mig er det en stærk påskeprædiken, der så at sige samler og forener Kain, Jakob og Esau, den fortabte søn, kvinden der var grebet i hor, den gældbundne tjener, det bortløbne får, Judas, Peter, Maria Magdalene – ja kort sagt alle de mennesker, som befolker det bibelske univers. Alle de mennesker af kød og blod med rygsækken fyldt af de samme glæder og sorger, sejre og fejltrin som du og jeg. Alle de mennesker, som fik lov at møde et glimt af den kærlighed, som kommer fra Gud, når der lyder et ord som til Peter: ”Vogt mine lam”.

Billedet er en påskeprædiken i familie med Hans Anker Jørgensens fantastiske påskesalme fra 2000:

Hvad er det at møde den opstandne Herre.
Det er som fornægteren Simon den Bange,
fortabt i sin skam
at høre hans tillidserklæring tre gang:
Vogt du mine lam!
Det er som at løftes af mægtige hænder
fra drukning i mørket til morgen blandt venner.

Hjemkomst – ud af den lysfyldte døråbning træder en skikkelse iklædt en lyskåbe – måske den opstandne – måske Gud. Varsomt går han hen og omfavner en skikkelse, der må stå på tæer for at læne sit hoved mod hans skulder, skikkelsen har bogstavelig talt blod på hænderne, så meget at det smitter af på den anden, der dog ikke synes at ænse blodet. De to står på det, der anes som den ene arm på en blå korsvej, der lige som er forlænget med en blå hånd og finger, der peger hen mod lyset og døren. Og selv om den vej skikkelsen er kommet vandrende ad, helt tydeligt har ført fra mørke og dunkle egne, hvor en uvejrshimmel hænger tung og truende, ja, så har de to begge hovedet oppe i den blå himmel, måske ikke den syvende himmel, men dog den himmel, hvor solen, måske den opstående sol spreder mørket mere og mere. 

”Vogt mine lam”, siger Jesus til Peter, den Jesus, der selv er den gode hyrde, den Jesus, der som det nye offerlam selv satte sit liv til for din og min skyld, den Jesus, der var parat til at lade de 99 får blive tilbage i folden for at gå ud og finde det ene bortløbne – ”vogt mine lam” siger Jesus til Peter og de andre disciple, der flygtede og blev spredt for alle vinde natten til langfredag. Vogt mine får siger Jesus til den blodplettede Kain, der afviste at skulle vogte sin bror. ”Vogt mine får” siger Jesus til dig og mig – uanset hvilke vildveje og blindgyder vi har forvildet os ind på i vores liv – uanset om vi kommer med blod på hænderne, så står han der som den fortabte søns far og byder os indenfor i lyset, hvor vi skal se os selv, ikke i lyset ikke af vores fejl og mangler, men i lyset af hans kærlighed og tilgivelse.

Hjemkomst – hvilket fantastisk billede på påsken og opstandelsen.

Hjemkomst – hvilket stærkt billede på den kærlighed og tilgivelse, som er den kristne tros inderste kerne og klippegrund for alle os vakkelvorne kristne, der vores svaghed og fejltrin til trods, stadig kan bruges af den korsfæstede, men opstandne.

Hjemkomst – hvilket bevægende billede på kirkens åbne dør og lyse indre, hvor døbefont og nadverbord hilser os alle uden forskel velkommen.

Nulpunktet som blev vendepunktet, fordi den opstandne selv tager imod os i døren med ordene ”Vogt mine lam”.

Hans Erik Apelgren