Forsidebillede kirkeblad

Emil Nolde – forsidebilledet

Emil Nolde blev født Hans Emil Hansen 7. aug. 1867 (død 13. apr. 1956) i den slesvigske landsby Nolde, som han tog navn efter i 1902, og han boede i det dansk-tyske grænseland gennem det meste af sit liv, fra 1920 med status som dansk statsborger.

Som kunstner var han dog udpræget tysksindet, og han blev efter århundredskiftet en af den tyske ekspressionismes hovedkræfter. Under et ophold i København 1900-01 forelskede han sig i den unge skuespillerelev Ada Vilstrup (1879-1946), som han giftede sig med i 1902. 1903-16 boede parret på Als med faste vinterophold i Berlin.

Noldes farvestærke, heftigt ekspressive billedstil tog form ca. 1910 med den lidenskabelige fremstilling af Nadveren (1909, Statens Museum for Kunst) som det egentlige gennembrudsværk.

I de følgende år malede han en række religiøse værker stærkt inspireret af især Matthias Grünewald, som han beundrede som hovedeksponent for den "germanske urkraft", han selv ønskede at realisere i sin kunst.

Også kunstneren Edvard Munchs har inspireret ham dybt.

Alle billeder, uanset hvilken vision eller ideologi der kan være bag dem, har den typisk ekspressionistiske reduktion af skildringen til essensen af ​​det følelsesmæssige udtryk og den intense farve til fælles. Men farverne har allerede en så stærk effekt, at i nogle billeder er figurativet helt forsvundet i baggrunden. Som iagttager fanges man af Noldes kompromisløse og effektive farveskema, og man bliver nærmest beruset af billederne.

Den betydelige ekspressionist Emil Nolde beskæftigede sig gennem årtier også intensivt med motivet „hav“ og dét med et så vedholdende fokus, at han må have betragtet havets urkraft og stadige uro som et spejlbillede på den kunstneriske skabertrang, som her ”Efterårshavet” og forsidebilledet ”Tunge vandskyer”.

1916-26 boede Emil Nolde på Keldspold i Tøndermarsken og derefter i Seebüll, få kilometer syd for landegrænsen. I Seebüll opførte han og Ada en funktionalistisk villa med atelier og anlagde en blomsterhave, som blev inspirationskilde for de mange farvestrålende blomsterbilleder, f.eks. Klematis, valmuer og georginer. Det er i dag museum.

Efter den nationalsocialistiske magtovertagelse i 1933 var Nolde i 1934-35 blevet medlem af det hjemmetyske nazistparti i Nordslesvig. Han sympatiserede tilsyneladende med den nye bevægelse i henseender, der rakte ud over den blotte opportunisme. Alligevel stempledes hans kunst som sygeligt degenereret (entartet).

Ved siden af oliemaleriet udfoldede Nolde sig med stor kraft og originalitet som akvarelmaler, især i perioden fra 1941til 45, da de nazistiske magthavere i Tyskland gav ham maleforbud og tvang ham til at arbejde i det skjulte.