En dobbelt afskedshilsen

Først vil Lene og jeg gerne give udtryk for en dyb, dyb taknemmelighed for de godt 32 år, vi har fået lov til at virke i først og fremmest Asferg Sogn. Det blev jo kun til alt for kort tid i Spentrup og Gassum. Vi skal ikke selv vurdere vort virke og da slet ikke, hvad der er kommet ud af det. Det tilkommer ikke os.

Men i forhold til de skiftende menighedsråd, kirkebetjeningerne og sognets(nes) beboere har vi mødt en tillidsfuldhed og åbenhed, som jeg synes er enestående. Vi har følt det som et skulderklap. Og det vil vi gerne som præst og kirkesanger sige hjertelig tak for.

Det er ikke min erfaring, at man som præst og præstepar står alene. Tværtimod. Jeg har som præst gennem årene ført mange, mange samtaler med mennesker især i Asferg Sogn om løst og fast, om kristendom og kirke, om hvad et menneske er, og hvad det betyder at være kristen, samtaler, hvor vi har været enige og uenige, men udbytterige samtaler, som har lært mig meget. Og hvem der har lært mig allermest og hvem jeg som præst står i den allerstørste taknemmelighedsgæld til er alle dem, der så let overses og som for nogles vedkommende har syntes, at de var uden værd og betydning. Her synes jeg ganske vist også, at jeg mange gange har svigtet; men her har jeg mødt en dyb, dyb menneskelighed. Her har jeg sagt med Paulus mødt Guds kraft i al magtesløsheden og skrøbeligheden. Og det er bevægende, bevæger en bort fra sig selv og sit egen hen til at se, se det fuldstændig ubegribelige store i det at være menneske, selv når det synes af næsten ingenting.

Efter godt 37 år Hobro-tiden iberegnet vil jeg sige: det er overordentlig berigende at virke som præst og præstepar. Man har et helt sogns, pastorats mennesker at dele glæde og sorg med, man har tid, god tid til at fordybe sig i evangeliets indholdsfyldte tekster, man kan i vid udstrækning selv planlægge sin dag, man har et menighedsråd, der normalt vil være med til at støtte og bakke en op om de ideer, man har til arrangementer og studiekredse og andre ting, som da vi fik sat gang i restaureringen og udsmykningen af Asferg Kirke og kirkegårdsfornyelsen og gjort den til ”amazing garden”, som den blev udnævnt til i trendsætter magasinet Wallpaper. To overordentlig vellykkede projekter, som jeg synes vi kan være stolte af.

Jeg, vi vil sige tak til nuværende og tidligere menighedsråd, tak til graver og organist, herunder deres vikarer, tak til rådene for tilliden til at måtte udfylde posten som kirkebladsredaktør. Skam få, om man ikke skulle være både glad og taknemmelig for at få lov til at virke i et så godt pastorat som Spentrup, Gassum og Asferg.

Det er vemodigt at skulle tage afsked med jer, sognenes beboere, trofaste kirkegængere, men sådan skal det nu engang være. Jeg vil især komme til at savne at holde gudstjeneste sammen med jer. Gudstjeneste har for mig, ja for os begge været det første og det største, ja livet og glæden i vort virke som præstepar.

Lene og Hans Erik Apelgren