fredag05apr2019

Forårsmøde i Gassum aktivitetshus

fredag05apr2019 kl. 19:00 - 20:00

 

Forårsmøde i Gassum Aktivitetshus, fredag den 5. april kl. 19.00

Matador i ord og toner

– Et koncertforedrag ved ”Toner af Guld”

 

Toner af Guld, består af ægteparret Helle og Dynes Skovkjær – en klassisk sopran og en klaverspillende bedemand. Musikken, der indgår i Matador, er et relativt uudforsket område, som Toner af Guld med stor entusiasme har kastet sig over. Tidens toner med Marguerite Viby, Leo Mathiesen, Lulu Ziegler og Ib Schønberg understreger stemninger af glæde, vemod, munterhed og drama. Det samme gør Rø- des bryllups-optræden, de tyske soldaters traurige lieder samt indslag på Postgaarden af finkulturel karakter. Toner af Guld guider publikum på en musikalsk tidsrejse fra 1929-1947, hvor genrerne er bredt repræsenteret med alt fra operette til revyviser og jazz. Numrene bindes sammen af små fortællinger om TV-succesen, musikken og perioden, og de integrerede fællessange afrundes på festlig vis af Konsulinde Holms sølvbryllupspoesi på ”Sølvstænk i det gyldne hår”. Der vil som sædvanlig ved disse fredagsarrangementer være lidt snitter og vin at styrke sig på i pausen.